Klik her for at se vores produkter inden for gulvmaling
Processen spænder over et par døgn pga. tørretiden. Du er altid velkommen til at komme forbi en af butikkerne og søge vejledning hos os – eller alternativt sende en mail via vores kontaktformular.
Oliebaseret alkydmaling er mere resistent over for slidtage og vandpletter, mens vandbaseret akrylmaling tørrer hurtigere og gulner ikke med tiden (se evt. vores guide til alkyd vs. akrylmaling). I de fleste tilfælde vil vi anbefale en vandbaseret gulvmaling såsom Yunik Gulvmaling - Quick. Hvis du tidligere har malet gulvet med oliebaseret maling er det ikke anbefalet at påføre vandbaseret maling, da det kan medføre at malingen skaller. I dette tilfælde bør du anvende Yunik Gulvmaling - oliebaseret. Hvis gulvet er slidt, så undgå at vælge en maling med høj glansfaktor, da det vil fremhæve træets struktur og dermed synliggøre skaderne. Brug i stedet en mat maling med lavere glansfaktor.
Fugt i træværket er endnu en væsentlig faktor i forhold til valg af maling. Hvis gulvet er udsat for sivende fugt fra undergrunden – f.eks. hvis der er tale om et kældergulv – så kræves en særlig diffusionsåben maling. Du kan afgøre om gulvet er udsat for fugt ved at lave en simpel fugttest: Læg et stykke plastik direkte på gulvet natten over med noget tungt ovenpå f.eks. en spand vand. Hvis gulvet efterfølgende er blevet mørkere end det øvrige gulv, så er der fugt i overfladen. Dette vanskeliggør processen, og vi anbefaler at du søger vejledning i en af vores butikker.
Vask gulvet med universalrengøring og lad det tørre i 24 timer inden evt. slibning efter trærejsning. Slib derefter misfarvede områder ned til rent træ med sandpapir korn 60 og efter slib med korn 100. Gulvet kan repareres ved at fylde revnerne med plastisk træ, men undgå at fylde sprækkerne mellem gulvbrædderne da træet skal kunne trække sig sammen. Før maling er det vigtigt at gulvet er rent.
Efter påføring af 1. lag kan gulvet slibes med fint slibepapir – og slibestøvet fjernes med støvsugeren. Malingen påføres med en korthåret pensel til kanterne og en malerrulle. Mal i to lag i længderetningen for at opnå det bedste resultat.
Hvis gulvet har været malet, så start med at fjerne løstsiddende maling og rense gulvet grundigt med universalrengøring. Rens derefter med eddikevand, der fjerner de sidste kalk- og sæberester fra overflade og revner. Eddikevandet laves ved at blande 2 dl 32% eddikesyre op med 10L vand. Derefter skyldes efter med rent vand.
Efter at have tørret i et døgn kan du reparere gulvet, hvis det er nødvendigt. Dette gøres ved at fylde revnerne med plastisk træ, men undgå at fylde sprækkerne mellem gulvbrædderne da træet skal kunne trække sig sammen.
Det er vigtigt at afgøre, om gulvet tidligere er blevet malet med en vand- eller oliebaseret maling (se ovenstående). Hvis du er i tvivl, så mal et mindre areal og lad det tørre i 24 timer. Krads derefter i malingen med en mønt for at konstatere om malingen let skaller af. Hvis dette er tilfældet, så anbefaler vi, at du søger vejledning i en af vores butikker.
Malingen påføres med en korthåret pensel til kanterne og en malerrulle.
MalingLagersalg.dk har butik på Slagelsegade på Østerbro. Vi har lang erfaring inden for rådgivning og salg af maling til private og professionelle.
I tvivl om et produkt? Du er velkommen til at ringe eller sende en mail.
Telefon:30 200 250
Kontakt vores hotline